Prøv lige at tænke over, at noget af det første, vi mennesker legede med, da vi var små, enten var dukker, actionhelte eller lignende.
Helt fra vi er små eksistenser, er vi fascinerede af den menneskelige gengivelse af den fysiske form, også selvom den forekommer os lidt forvrænget eller obskur og for den sags skyld uvirkelig i vores legetøj,
Det hænger nok sammen med, at vi allerede fra vores indtrædelse i denne verden er nysgerrige efter at blive kloge på os selv og danne en identitet, og det gør vi bedst ved at spejle os i andre til at begynde med og langsomt lære os selv bedre at kende.
Og så er kroppen, med eller uden hud og hår, også kilden til selve menneskets selvforståelse og videre opdagelser på mange videnskabelige fronter.
Derfor er det vigtigt, at man kan have adgang til nogle anatomisk korrekte modeller af mennesket, når man skal lave forskning og løbende kan konsultere en anatomisk model for at se, om man er på rette spor og/eller har forstået kroppen korrekt eller forkert.
En anatomisk model kan komme i mange afskygninger og være alt fra udpluk af en bestanddel af kroppen såsom kraniet, som en speciallæge ville kunne have brug for både til henvisning for patienter, hvor det gør ondt, men også for vedvarende at være bevidst om kroppens beskaffenhed.
En anatomisk model i fuld gengivelse af den menneskelige krop kan også bruges i anden undervisningsammenhæng, hvilket kunne være i forbindelse med lægestudiet som kirurg, hvor man skal danne sig et overblik over, hvordan og hvorledes kroppen er sat sammen, før man giver sig i kast med at skære i den ægte vare.
I det lavere uddannelsestrin kan en anatomisk model også være det velkendte skelet, vi kender det fra fysik- eller biologilokalaet, hvor vi i folkeskolen lærer knoglernes sammenhæng i kroppen at kende.
Og så er vi atter tilbage ved det uskyldige, barndommens syn på kroppen.
