I gamle dage måtte man – vitterligt – sjusse sig frem til, hvad noget vejede.
Enten vejede man et element i forhold til noget andet, hvor dette “andet” havde et standard-mål, man gik efter som udgangspunkt. Og det var, hvad det var: Et udgangspunkt, men ikke nødvendigvis et korrekt facit.
Når man forsøgte at blive mere nøjeregnede, eksekverede man nogle mere faste standard-elementer såsom blylod eller lignende, man vejede efter. Men disse kunne erodere, forfalde eller på anden måde tabe sit standardmål.
Selv senere frem i tiden, hvor man lavede vægte meget specifikke og detaljerige, måtte man stadig kalkulere med en vis mængde fejlmål. Det vænnede man sig til.
Sådan gjorde man faktisk i mange år, og det er da først i nyere tid, specielt med digitaliseringen og opfindelsen af meget bestemt vægte, at man kan være sikker på, at en vægt måler korrekt ned til mindste decimal.
Og det gælder sådan set, om man har gang i en hejsevægt, der skal løfte døde kreaturer, eller finvægte, der skal måle meget præcist med for eksempel dyre krydderier eller kemiske sammensætninger til skabelse af medicin.
Således findes der mange forskellige typer at vægte, som du nok kan læse dig til mellem linjerne, hvor man har vægte til stor skala og vægte til lille skala. Man har vægte til ting, der vejes bedst ved at blive hængt op. Vægte, til ting der måles mest præcist med en vægt, hvor det bliver placeret på.
Er det så så vigtigt at måle præcist, kan man så spørge sig selv om?
Ja, det kan faktisk redde liv.
Vi lyver ikke!
Forestil dig et medicinalfirma, der skal skabe den korrekte medicin til enten helbred eller forskning. Her kan det betyde forskellen på liv eller død, om man få blandet de forskellige komponenter sammen ned til milligrams præcision.
