Biludstyr

Sådan kommer din bil i tiptop stand

Er det også lang tid siden, at du har gjort noget ved din støvede og beskidte bil? Så er coronapausen måske det ideelle tidspunkt endelig at gøre noget ved bilen både indvendigt og udvendigt. Det kan dog være en stor omgang, og derfor kommer vi her med gode råd til, hvordan din bil står allerskarpest til sidst.

Kom godt til bunds i sæderne

Sæderne er faktisk noget af det allerværste i bilen, selvom det umiddelbart ikke er til at se. Men hvis du er tvivl, kan du give den et ordentligt slag med håndfladen – så vil du se støvet sprøjte op. Hvis du derfor vil være grundig, skal du bruge sæderens som en del af din behandling. Det behøves ikke være så dyrt igen, og effekten vil være enorm.

En bilvask

Det betyder ikke det store, om du starter med den indvendige eller udvendige del. Men du skal under alle omstændigheder have en bilvask af din bil. Det kan gøres billigt og grundigt af menneskehænder mange steder, og resultatet bliver her ofte markant bedre, end hvis det blev gjort i en maskinvask. Vær dog opmærksom på, at man nogle steder skal have en abonnementsløsning, hvis man vil have vasket bil i hånden.

Skift væsker på bilen

Hvornår har du sidst tjekket væsker på din bil? Det er sikkert noget tid siden, og det kan være godt for bilen lige at få en opdatering på den front. Der er mange forskellige væsker, som bilen har godt af, og som er nødvendige for, at den kan starte. Det tæller blandt andet olie og sprinklervæske.