Damecykel

Vælg den rigtige damecykel

Der findes mange forskellige cykelmodeller på markedet, og hvis du skal optimere din køreglæde, så er det vigtigt, at du vælger en, der passer til dine behov. Skal du cykle langt hver eneste dag, triller du kun en rolig søndagstur eller skal du give den gas i skovene?

Vi giver dig en kort guide til de forskellige modeller, så du kan finde ud af, hvilken cykel, der er den rette til dig. Inden du læser den, har vi dog ét råd, du aldrig må undlade at følge ved køb af en ny damecykel: Prøv den! Prøv cyklen inden du køber, og mærk efter om komforten er i top.

Citybikes

Citybikes er moderne, lette og stilrene cykler, der er skabt til fart og effektivitet. Den egner sig godt til lange ture, og den passer perfekt til varieret kørsel på asfalt.

Singlespeed-cykler

Disse modeller er forholdsvis nye på markedet og dækker over en række cykler, der er skabt til byens travle tempo. De er lette og hurtige, og i modsætning til citybikes har de kun 1 gear.

Klassisk cykel

Den klassiske cykelmodel, som også går under navnet “bedstemorcykel”, har mange gode egenskaber, der gør den perfekt til korte søndagsture. Den er solid, har lav indstigningshøjde og er som regel udstyret med cykelkurv, bagagebærer og beskyttende skærme.

Racercykler

En racercykel er skabt til lange, hurtige ture på landevejen. Alle elementer er optimeret for at skabe en hurtig og let cykel, hvor kvaliteten er i centrum.

Mountainbikes

Mountainbikes er ikke, som navnet antyder, udelukkende til brug ved bjergkørsel. Det er en perfekt cykel til varieret kørsel, men bestemt også en mulighed for dig, der elsker fart over feltet, udfordrende sportsgrene og lysten til at køre i ujævnt terræn.

Elcykler

Har du brug for en hjælpende hånd på cykelstien, så er elcyklen måske svaret. Motoren aflaster dine muskler, og gør det muligt både at cykle langt og med stor oppakning, uden at du når svedig frem til din destination.