Gulve

Sådan sætter du et personligt præg på dit hjem

Vil du gerne have et hjem, som både er stilrent, men ikke ligner en kopi af billederne i et boligmagasin? Flere af os vil gerne sætte et mere personligt præg på vores hjem, og det er ikke altid lige nemt. Derfor får du her tre gode råd til, hvordan du kan sætte et personligt touch på indretningen i hjemmet.

Vælg elementer hvor din stil vises frem

Ser du også på hvide væg og lyse trægulve i din lejlighed? Flere vælger den lidt upersonlige men stilrene løsning, men ligesom at maleriet startes med brugen af en grundfarve, så kan vægge og gulve også bruges som grundfarver i skabelsen af dit personlige hjem. Du kan derfor vælge tapet eller nye designgulve, der skaber et hjem bestående af gode funktionelle materialer, med dit eget personlige præg. For eksempel kan du vælge gulve, så det passer til rummets akustik, samtidig med at din stil skinner igennem.

Tag dig selv med i indretningen

Det er kun dig, som kan skabe den personlige stemning i dit hjem, og derfor skal du også være en del af indretningen. Lav en plakat fyldt med dine favoritferielokationer eller find en central placering i hjemmet til arvestykket fra mormor. Idéerne er mange, men det vigtige er, at du får dine betydningsfulde ting til at være en del af dit hjem. Disse ting skaber ikke kun hygge og en god atmosfære, men gør dig glad, når du træder ind i dit hjem. Du skal ikke være bange for, at din billige souvenir fra Thailand ikke passer ind i dit hjem. Du får derimod et hjem, som skiller sig ud og fortæller, hvem du er. Hvem ved, måske du fremover altid har et godt samtaleemne klar, når du kan fortælle, hvordan du har anskaffet dig en bronzeskulptur af en elefant på din tur gennem Asien.

Brug gerne farver

Uanset om det handler om væggene, dine personlige genstande eller sofaens puder, så behøver du ikke at være bange for at bruge farver i dit hjem. Alt for meget hvidt kan få rummet til at minde om en klinisk hospitalsgang, så derfor er farverne et vigtigt element, når du skal skabe hygge og personlighed i dit hjem. Der skal være en koordineret brug af farverne, men brugen af farvepaletten er netop det, som kan få hjemmet til at ligne dit hjem og ikke et billede fra et boligmagasin.