RoonRahn.com

Dansk design når det er bedst

Som forholdsvis ny spiller på markedet, har Roon & Rahn formået at kæmpe sig vej mellem store danske brands, og i dag leverer makkerparret i den grad dansk design, når det er bedst.

RoonRahn.com finder du alle deres produkter, der blandt andet omfatter en populær knagerække, et lækkert skostativ, en fed entrébænk, lamper og meget meget mere. Kendetegnende for alle produkterne er, at de har et lyst, nordisk udtryk og de er produceret af velvalgte kvalitetsmaterialer.

Knagerækken “Moodboard”

Et af de mest populære produkter fra designduoens side er knagerækken “Moodboard”. Det er et funktionelt entrémøbel, der kort fortalt er et magnetisk ophængningssystem. Ved hjælp af et grundelement kan du skabe dit eget udtryk, ligesom du kan ændre det i løbet af et splitsekund ved at flytte dine hangers rundt eller købe nye.

Entrébænken “Rank”

Har du allerede investeret i Moodboard, så gør du klogt i at opdatere resten af entréen med bænken “Rank”. Bænken er designet specifikt til entréen, hvor der ofte er trangt. Den er derfor smal, og så har den en ekstra funktion: opbevaring. Det er ikke til at se med det blotte øje, men under sædet er der integreret en række elastikker, der tillader dig at gemme indkøbsnet, handsker, aviser og lignende væk.

Skostativet “Moodstand”

Et sidste produkt, vi ikke kan undlade at nævne, er designduoens skostativ “Moodstand”. Her får du et superelegant skostativ, der opgraderer look’et i enhver entre. De tværgående egestaver kan justeres i højden, så du kan tilpasse stativet til lige præcis dine sko; klip klappere såvel som gummistøvler.

Hvem er Roon & Rahn egentlig

Bag mærket Roon og Rahn gemmer sig to unge mænd, Nicki van Roon og René Hansen, der sammen startede virksomheden tilbage i 2014. Konceptet bag de lækre produkter bygger på funktionalitet og æstetik, og selve produkterne er designet med udgangspunkt i parrets egne behov; de bor nemlig sammen i en lille lejlighed i Aarhus, hvor det er nødvendigt med praktiske og funktionelle løsninger – og hvor det er et must med høj æstetik og god kvalitet.

Et af kendetegnene ved Roon & Rahn’s produkter er det nordiske udtryk, der kommer til live gennem brugen af egetræ. Stilen er holdt i naturlig eg, røget eg og mørkbejdset eg, og på den måde kan møblerne indgå naturligt i de fleste hjem, ligesom alle produkterne spiller godt sammen. Derudover er der en høj finish på produkterne, der efterlader dem alle med et yderst eksklusivt udtryk – og deres ting kunne let blive en af dine yndlingsprodukter i hjemmet.