Uncategorized

RebekkaRebekka – råt og feminint på samme tid

Et smykkebrand inspireret af skandinaviske designtraditioner og som vægter kvalitet, håndværk og gode materialer højt. RebekkaRebekka smykker er rå og feminine på samme tid og den enkelthed, der gennemsyrer nordisk stil, er også gennemgående i smykkerne. Enkle former, ærlige materialer og et look der passer til både hverdag og fest.

RebekkaRebekka blev etableret i 2010 af Rebekka C. Nielsen, der i dag driver virksomheden sammen med sin tvillingesøster, Camilla T. Nielsen.

“Keep it simple”

Mantraet hos RebekkaRebekka er “keep it simple”; hold det enkelt. Det er tydeligt i smykkerne, der ikke har overflødige detaljer eller unødvendig pynt. Enkeltheden taler for sig selv, og de maskuline former og geometrisker linje giver et råt udtryk til de feminine materialer.

Alle materialer er nøje udvalgt for at sikre en gennemgående kvalitet og ensartethed i kollektionerne, og 925 sterling sølv danner grundlaget. Smykkerne fås i sterling sølv, hvid rhodium, sort rhodium og 18 karat guldbelagt sterling sølv. Kvalitet for alle pengene, og du bestemmer selv hvilket materiale, der passer bedst til dig og din personlighed.

Et moderne look med karakter

RebekkaRebekka er for dig, der hylder trends og gerne vil være med på moden. Med smykkerne kan du supplerer dit outfit med moderne smykker af høj kvalitet, og du kan udtrykke din personlighed gennem valget af smykke såvel som materiale.

Brandet har succes på verdensplan, og kvinder i Skandinavien, Asien og USA bærer smykkerne hver eneste dag. Den perfekte balance mellem råt og feminint tiltaler den moderne kvinde, og giver dig mulighed for at føje lidt kant og karakter til dit look.

Priserne ligger på DKK 399 for traditionelle øreringe, mens de mere specielle og underfundige koster op til DKK 799. Armbåndene koster fra DKK 899, mens halskæderne er lidt dyrere. Smykkerne er en skøn måde at forkæle dig selv på, ligesom de er den perfekte gave til en, du holder af.