Lamper

Lampen der både kan skille sig ud og blende ind

For nogle har en lampe ét enkelt formål. Den skal give lys, og så skal den ellers ikke gøre væsen af sig. Den skal falde i ét med resten af boligindretningen. Den skal være stilfuld og diskret. For andre er lamper en vigtig del af boligindretningen udover den funktionelle del. Den skal være et blikfang.

Den ikoniske Panthella lampe formår at være begge dele. Lampen findes nemlig i rigtig mange forskellige farver, fra de mere neutrale, minimalistiske farver, der vil passe ind i ethvert hjem, til de mere opsigtsvækkende pangfarver, der fanger alle gæsternes opmærksomhed.

Panthella-serien er designet af den danske designer Verner Panton og er stadig i dag en af hans mest populære lamper. Lampen blev først lanceret tilbage i 70’erne, men er stadig højt elsket af mange danskere i dag og findes i mange danske hjem. Det simple design og det store farveudvalg gør nemlig, at lampen passer ind i alle hjem, hvad enten man har en mere traditionel eller en moderne boligindretning.

Panthella lampen er lavet i plast, der er Verner Pantons foretrukne materiale at arbejde i. Det gør lampen nem at rengøre og yderst slidstærk. Lampen har en glat overflade, der ligesom lampens organiske form er med til at reflektere lyset fra pæren videre ud i rummet. Særligt foden er skabt til at kunne reflektere lyset, så lampen på den måde kan kaste lys både fra toppen og fra bunden.

Lampen findes både som gulvlampe og i en noget mindre udgave som bordlampe, og så fås den derudover i en miniudgave, Panthella Portable, der er transportabel. Den transportable lampe benytter USB, hvorved den kan lades op og derefter flyttes rundt i hjemmet – helt uden brug af ledninger eller stikkontakter. Denne udgave har tre trins belysning, så du selv kan styre, hvor meget lys lampen giver.