Fritid & Hobby

Robuste og holdbare høhække til fodring af sultne husdyr

I den vilde natur går dyrene blot og græsser på fri jord hele året rundt. Men i takt med at landmænd har domesticeret dyrene, er der blevet behov for at finde nye måder at fodre dyrene på. Når kreaturer for eksempel går inde i stalden hele vinteren, skal adgangen til mad sikres. Dette kan gøres med høhække.

Høhække er en populær type foderdispenser. De består oftest af ribber af metal, som danner en slags skål som kan indeholde hø eller ensilage. Hækkene monteres 1-2 meter over jorden afhængig af dyrenes størrelse. Ribberne har bred afstand og sørger for, at dyret kan trække en passende mængde foder ud af høhækken.

Der er mange praktiske fordele ved høhækken i forhold til blot at anvende et foderbord eller -trug. Foderborde- og trug er oplagte til vanding samt fodring med kraftfoder eller korn, mens hø og ensilage passer bedre til høhækken. Det skyldes, at høhækken sikrer at høet får luft og ikke risikerer at rådne.

Undgå at spilde godt hø med høhække

Med den praktiske høhæk undgår du spild ved at holde høet tørt længere. Du kan tilkøbe et opsamlingstrug, så der ikke går et eneste strå til. Høhækkene fremstilles desuden i robust materiale, og kan derfor holde i mange år. Du kan købe høhækkene til alle dyrearter, som indtager hø eller ensilage.

Hækkene kan monteres på vægge, i hjørner eller direkte på et hegnsystem. Det er en fleksibel løsning, fordi de kan følge dyrenes udvikling – de er nemlig lette at flytte, hvis de pludselig hænger for lavt. At investere i høhække er at investere i effektiv fodring og mindre spild.

Du kan bruge hækkene både til mindre eller større besætninger af får, køer, heste og mange andre husdyr.