Velvære

5 måder at få luksus ind i hjemmet på

Selvom de ægte glæder i livet er de relationer, vi mennesker har med hinanden, så skader det altså heller ikke at have nogle materielle goder i hjemmet, som kan styrke vores fysiske og mentale velvære. Det giver bare en anden form for overskud, og når dagligdagen synes hård og uoverskuelig, er det rart at kunne trække sig tilbage og nyde livet derhjemme. Vi giver dig her 5 bud på, hvordan du bringer velvære og luksus ind i dit hjem.

Få ro på med en jacuzzi

En jacuzzi er i den grad et luksuselement, som de færreste danskere har. Det er en relativt stor investering, men det har også en utroligt forløsende effekt, som kan gøre noget rigtig godt. Du kan både få en jacuzzi til ude og inde og med et utal af forskellige funktioner alt efter dine behov.

Karbad med indbygget bruser

Dette er lidt discountversionen af en jacuzzi, men omvendt er den måske også mere praktisk, fordi du selv kan vælge din badeløsning ud fra, hvad dit behov er i øjeblikket. Hvis du trænger til et langt og varmt bad, så tænd op for karbadet. Hvis du bare skal have en hurtig skyller, så tag et hurtigt brusebad. De fleste af os har bare en bruser, men et karbad kan faktisk også gøre en hel del for os.

Sauna i udehuset

Dette er også noget, de færreste har. Og det er heller ikke noget, vi vil anbefale, medmindre du har omgivelserne til at sætte et stort ekstra rum op enten i forlængelse af dit badeværelse eller som fritstående udenfor. Sauna er fantastisk, men det kan godt tage lidt tid at få i gang.

Terrassevarmer til de kolde aftenener

Hvis I gerne vil hygge jer hele aftenen i stedet for bare til kl. 21, hvor solens styrke er aftaget en del, så kan en terrassevarmer være svaret. Med den behøves I ikke rykke indenfor, bare fordi der bliver lidt køligt.

Hjemmebygget stenovn

Hjemmelavet pizza smager bare bedre, særligt hvis det er lavet fra en stenovn. Her får bunden den helt rigtige sprødhed. Rent designmæssigt er det også en gave til hjemmet, som får et unikt udtryk på det ydre.